Tema tirsdag og tema torsdag

Er du sulten efter inspiration og nye perspektiver i dit liv?

Med en helhedsorienteret tilgang til livet inviterer vi og Hygge til en række inspirationsaftener på Designmejeriet i Skanderborg. Du kender os måske allerede fra Tøsede Torsdage eller Maskuline Mandage, hvor Designmejeriet dannede rammen om nogle spændende, hyggelige, sjove og inspirerende oplæg.

Det er stadig Conny Ericon Andersen, som står bag, når vi nu i UpNext sætter rammen for inspirationsaftener, hvor alle er velkomne uanset køn og alder. Disse inspirationsaftener er for dig, som er nysgerrig på emner, som spiller ind på vores liv og verden lige nu.

Kom og vær med, når Designmejeriet IGEN slår dørene op til at samles til inspiration, samtale, masser af grin og hygge i de fantastiske lokaler. Tag naboen, kollegaen, vennerne, din partner under armen og få nye indsigter. 

Tematorsdag - Sæt en klar retning med en personlig vision

Sæt en klar retning med en personlig vision. 

Er du i tvivl om din retning, dit næste skridt og om, du bruger kræfterne rigtigt i forhold til at nå dine mål? Skab din egen vision og brug dine kræfter i den retning, du gerne vil – både personligt og professionelt.

Måske har din arbejdsplads en overordnet vision, men har du? Det at have en vision og en retning er nemlig ikke kun vigtigt for virksomheder og organisationers udvikling og målsætning – det er også afgørende for vores egen personlige udvikling og retning.

Din vision er din ledestjerne. Hvor vil du stå i dit liv om halvandet år? Sæt vidvinkel på dit udsyn. 

Kraften i din vision er summen af de mål, du har opnået – og de mål, du stræber efter at nå. Uanset om det er i dit privat- eller arbejdsliv. Denne aften giver vi inspiration til at skabe visioner, der sætter retning for dig.

Tematirsdag - Byt hamsterhjulet ud med life/work balance - UDSOLGT

Byt hamsterhjulet ud med life/work balance.
Har du for travlt og føler dig fanget i hamsterhjulet? Tag magten over dit privat- og arbejdsliv og skab den balance, du drømmer om – med tid til de ting, der betyder allermest for dig.

Er life/work balance noget, vi får eller noget, vi skaber?  
Ja, vi har vendt rundt på ordene – og vil gerne inspirere dig til at harmonisere – balancere derfra. 

Lad os i bedste skaberkraft forme et balanceret liv sammen! Hvordan håndterer vi som mennesker vores egne og andres forventninger? Vi sætter denne aften opdrift på en øget life/work balance. 

Tematorsdag - Træffer du bevidste eller ubevidste valg?

Træffer du bevidste eller ubevidste valg? 
Træffer du også nogle gange lidt for hurtige beslutninger i en travl hverdag? Jo mere bevidste vi kan være i vores valg og handlinger, jo bedre – både for os selv og andre.

Denne aften folder vi emnet bevidsthed ud og giver dig ny inspiration til at styrke din evne til at træffe endnu mere bevidste valg. 

Bevidsthed er summen af den viljekraft, viden og visdom, som vi løbende fylder i vores erfaringsrygsæk. Med øget bevidsthed kan vi foretage bedre bevidste valg og handlinger, der tjener os endnu bedre. 

Tematirsdag - Kender du også en, som kunne ændre adfærd?

Kender du også en, som kunne ændre adfærd? 
Kan vi ændre vores egen eller andres adfærd? Har vi den adfærd, som tjener os bedst og gør du det, som du har mest lyst at gøre? 

Adfærd er det, du viser omverden. Hvad ligger til grund for vores adfærd? Og hvordan kan vi bruge det til at arbejde mere bevidst med vores egen adfærd?  

Denne aften kan du blive klogere på, hvorfor du gør, som du gør, og hvorfor vi ikke kan styre, hvad andre gør.  

Tematorsdag - Spænder dit selvbillede ben for dig?

Spænder dit selvbillede ben for dig?
Lille spejl på vægen der, hvem er… jeg?  

Hvem er jeg, og hvem ønsker jeg at være? Kom til en aften, hvor vi med et smil på læben og måske endda lidt positiv selvironi arbejder med, hvem vi er, og hvem vi ønsker at se i vores spejlbillede.  

Stræber vi efter at leve i en perfekt fantasiverden eller en verden, hvor vi bare kan være os selv? 

Tematirsdag - Sådan skaber du en kultur, hvor du kan trives

Sådan skaber du en kultur, hvor du kan trives.
Kultur er limen imellem mennesker. Kultur er alt det, vi gør uden at stille spørgsmål ved, hvorfor vi gør, som vi gør.  

Kultur findes alle de steder, hvor mennesker møder hinanden og er sammen – på arbejdspladsen, i familien, i vennegruppen. Men er du opmærksom på, om du trives i den kultur, og hvordan du selv kan bidrage til at skabe en kultur, du trives i og som bringer det bedste frem i dig.

Denne aften sætter vi fokus på, hvordan vi kan skabe en kultur, som får det bedste frem i os. En kultur hvor vi kan vokse som menneske og udvide vores potentiale.  

Vi har både vores personlige kultur, familiens kultur, arbejdspladsens kultur og samfundets kultur, som påvirker os, og som vi påvirker. 

Tematorsdag - Aktiver din handlekraft og udlev dine drømme

Aktiver din handlekraft og udlev dine drømme.
Skal dine drømme blive til virkelighed? Så er handlekraft et fantastisk sted at starte. 

Bag enhver succes ligger der en handling. Bag den personlige handlekraft ligger mod og evnen til at omsætte ideer til handling. Det er således handlekraften, der gør dig i stand til at skabe det liv, du ønsker.  

Har du noget i dit liv, der skal omsættes fra tanke til handling, så få indspark til, hvordan du tager næste skridt. Vi tager et kig på forskellige persontypers karakteristika. 

Tematirsdag - Hvordan kan attitude hjælpe dig til at nå dine mål?

Hvordan kan attitude hjælpe dig til at nå dine mål?
Attitude er, når du bærer din personlighed og power med stolthed. 

Attitude er noget, som vi alle møder i andre, og andre møder i os. Vores attitude er det, vi sender ud mod verden, og som er den lille ting, der kan gøre en stor forskel.  

Denne aften sætter vi fokus på, hvad attitude gør for os selv, og hvad det gør for vores relationer til andre. Det er gennemslagskraften, det er måden, vi ærer og bærer os på – og vores evne til at være.  

Tematorsdag - Vejen til trivsel og glæde går gennem flow

Vejen til trivsel og glæde går gennem flow.
Kender du følelsen af flow? Hvis du gør, vil du helt sikkert gerne have mere af den? Hvis ikke, så fortjener du at prøve det.  

Flow er en tilstand, hvor tiden forsvinder, vi bliver opslugt, og vores kreativitet har optimale rammer. Flow er det felt, der opstår, når vi er bevidste om både ressourcer og udfordringer. Flow er en livsmestring. Flow er fravær af kedsomhed og udbrændthed. Flow er, når tingene føles let. 

Vil du have mere flow i dit liv? Lad os sammen undersøge, hvad der skal til, og hvad flow kan gøre for trivslen og glædesbarometeret.  

Tematirsdag - Træf bæredygtige valg for dig selv i hverdagen

Træf bæredygtige valg for dig selv i hverdagen.  
50% af danskerne vil gerne leve mere bæredygtigt, men 70% kan ikke gennemskue, hvad der er bæredygtigt, og hvad der ikke er. Bliver du også overvældet af de stigende krav og alt den snak om bæredygtighed?

Hvordan kan vi gøre bæredygtighed lidt mere enkelt, så vi kan begynde at handle på det?  

Kort sagt handler bæredygtighed om at træffe valg i nuet, der også holder i fremtiden. Hvordan kan vi gøre bæredygtighed lidt mere håndterbart, så verdensmålene også bliver til hverdagsmål? 

Tematorsdag - Styrk livskvaliteten hos dig selv og andre

Styrk livskvaliteten hos dig selv og andre.
Er du en af dem, der spænder ben for din egen livskvalitet uden at vide det? Bliv klogere på hvordan du styrker din egen og andres livskvalitet i stedet for at spænde ben for den.

Til denne temaaften undersøger vi kernen af, hvad livskvalitet betyder for dig – og hvordan vi i en turbulent verden kan holde fast i os selv som menneske. 

Det bliver en aften med inspiration, dialog og refleksion sammen og hver for sig. 

Aftenernes program

TIDSPUNKT: 19.00-21.30

Aftenerne består af 2 oplæg indenfor temaaftenens aktuelle emne. Vi serverer en sanselig let snack og et glas boblende cider. Der er mulighed for at købe øl og sodavand.

Du kan købe en enkelt billet eller vælge mellem klippekort til 3, 5 eller 10 inspirationsaftener, som du kan bruge selv eller sammen med andre til lige præcis de temaaftener, der passer dig.

Tjek hvor mange klip du har tilbage

Kontroller gavekortsaldo
Udløber
Indkøbskurv